Finn var kormedlem fra 1980 til 1994. Han var helt uden korerfaring, da han blev medlem af koret i Skørping.
Som barn var han tilknyttet forbundet FDF. I pubertetsalderen ville han gerne lære at spille på et blæserinstrument for at blive medlem af troppens orkester. Adgangskriteriet var, at skulle kunne synge en dansk sang. Da stemmen var i overgang, blev optagelsesprøven en fiasko. Fra da af bar han prædikatet: Drengen/manden uden sangstemme. Der blev hverken sunget eller spillet musik i hans hjem.
I slutningen af 1970’ne bosatte han sig med kone og børn i Rebild. Her var han til fest sammen med Runa. Der blev sunget. Runa kunne straks høre, at her var et potentielt kormedlem på banen. Resultat: Både Finn og konen Birgit blev medlemmer af Sørens Voksenkor i 1980. Han var da 39 år gammel.
Det skulle vise sig at være til gavn og glæde, både for ham og koret. Han startede som tenor (af nød), for at ende som bas. Han blev hurtigt medlem af bestyrelsen, der på den tid bestod af fire medlemmer. Han endte med at blive kasserer i en årrække, indtil den unge tenor Claus Christensen tog over.
Finn var kommet på den rette fritids-beskæftigelses-hylde. Sammen med hustruen deltog han og hun i alle de sanglige arrangementer, de kunne overkomme.
Som ingeniør fik han en ny stilling i Thyborøn i 1993. Et til to senere flyttede familien fra egnen. Hustruen døde af flere år varende kræftsygdom. Finn er siden fortsat med at synge. Det gør han fortsat i et kor i Middelfart, hvor han er bosat. Også hans anden hustru har ind til for nylig været ivrig korsanger.