Anne er vokset op i et præstehjem som den ældste (4 år) af to piger. Hun var stærkt knyttet sin kræftramte og uhelbredeligt syge mor, der døde efter 4 års sygdom. Da var Anna 10 år gammel.
Det var moderen, der på nænsom og legende vis oplærte hende i klaverspillets finurligheder. Sammen sang de tillige masser af sange og salmer. Det er især Ingemanns og Weyses Morgen- og Aftensange, hun har i kærlig erindring – ikke mindst fra Morgensange for Børn: Nu titter til hinanden.
Anne gik på frk. Mørks privatskole i Hillerød. Her sang hun i skolens kor. Hun husker især to lærere, som i de svære år jævnligt besøgte hjemmet for at bistå Anne.
Hun fik et nært forhold til faderens kirkes organist, der lærte hende at håndtere instrumentet. Ja, hun blev endog snart så god, at hun kunne vikariere for selvsamme.
Anne vidste tidligt, at hun ville være sygeplejerske. Efter at have taget realeksamen kom hun et år i huset i Rungsted. Her fik hun mulighed for at spille på hjemmets flygel. Samtidig gik hun til orgelundervisning hos organisten i Hørsholm kirke.
Da faderen fik embedet som sognepræst ved Oue/Valsgaard sognekirker i omkring 1967, flyttede også Anne til egnen, idet hun blev uddannet som sygeplejerske på Randers Centralsygehus. I 1970 viede faderen hende til ægtefællen Knud i Valsgård kirke. Sammen fik de to børn og flyttede til Skørping i 1997, idet Knud havde fået en stilling som militæroverlæge ved Flyvestationen Aalborg.
I uddannelsesperioden var hun fast Luciabrud. Ellers blev der ikke tid til sang – og slet ikke korsang. Det var først i 2007, at Anne lærte Ulla Bidstrup at kende, da de begge gik til klaverundervisning hos Lili. Det blev ikke svært for Ulla at overtale hende til at melde sig ind i Skørpingkoret.
Hun fik sin ilddåb som korsanger ved Nordjyske Folkekors stævne i Aalborg i november 2007. Der var afsluttende koncert i Vor Frelsers kirke med Öhrwalls Gaudete som hovedværket. Det er uvist om oplevelsen var for overvældende, men Anne har ikke deltaget i noget regionalt stævne siden dengang. Hun holdt da også en pause fra koret i årene 2009 og 10.
Nu er hun så med igen og er glad for det. Hun nyder at synge i et fællesskab og mener, at hun har en god evne til at lytte sig ind til kernen af dette. Ingen tvivl – fra nu af er hun et trofast medlem af koret, så længe kræfterne og stemmen rækker.