Flertallet af Danske Folkekors medlemmer ved sikkert, at en vis hr. Nutzhorn var stifteren af deres organisation, men få kender noget til hans liv og levned. Her er forsøgt samlet brikker til et portræt af personen og den betydning, han fik for den folkelige sang.
Heinrich Nutzhorn (1833-1925)
Heinrich Nutzhorn (HN) var cand. theol., højskolelærer, sang–komponist, udgiver, forfatter, titulær professor og R.af D.
Slægtskab
Nutzhorns fulde navn var Bendix Conrad Heinrich Andersen von Nutzhorn. Hvoraf dette besynderlige navn og adelstitlen?
Retten til at bære adelstitlen tilfaldt oprindeligt militærmanden, Bagge Hoeberg v. Nutzhorn i 1759, for lang og tro tjeneste. Navnet Nutzhorn havde han overtaget fra hustruen, der var ud af en tysk adelsslægt.
Heinrich Nutzhorns far var lægen Ditlev Andersen von Nutzhorn. Ditlevs biologiske far var den i Fredericia bosatte købmand, Andreas Andersen, der døde inden Ditlev og en bror kom til skelsår og alder. Moderen giftede sig så for anden gang med branddirektør Bendix Conrad v. Nutzhorn.
Begge steddrenge blev optaget i den danske adel ved deres stedfars navn og våben. Heinrich Nutzhorn er altså ikke af tysk, men af jysk afstamning.
Barndom og uddannelse
HN voksede op i et velhavende hjem i København. Han var nummer to i rækken af otte børn.
I barndommen fik han undervisning i klaverspil, men også i violinspil hos Kapelmusicus Skram. I folkeskolen (Metropolitan) havde han komponisten A.P. Berggreen som sanglærer. I studieårene ved det teologiske fakultet fortsatte han med at synge i det af denne ledede universitetskor. Ligeledes var han på venskabelig fod med den 3 år ældre Peter Heise. Både han og Berggreen blev nyttige vejledere ved gennemgangen af de famlende sangskriverier, HN havde givet sig af med indtil da.
Berggreen satte så stor pris på HN, at han gav ham gratis undervisning i harmonilære og komposition, efter at HN var blevet cand. theol. 1860. Der skulle gå to år, før han gjorde undervisningen på højskolen til sin livsgerning.
Grundtvig og Folkehøjskolen.
Heinrich Nutzhorn blev en stor tilhænger af Grundtvig og dennes tanker om oprettelsen af eksamensfrie højskoler for det det danske folk..
Han har givetvis været fortrolig med det i 1839 stiftede selskab, Danske Samfund, datidens oplysningsforbund, hvis formål det blandt andet var at udbrede kendskabet til den danske historie og folkesang.
Selskabet var skabt på dønningerne af de skelsættende Mands Minde-foredrag, Grundtvig havde afholdt på Borchs kollegium i sommeren og efteråret 1838. Det var oplagt, at Grundtvig skulle blive selskabets første formand.
Selskabet udgav i 1840 Viser og Sange, 4 hefter med 20 sange i hver. Det blev en af forløberne for den højskolesangbog, som Nutzhorn siden hen skulle blive så nært knyttet til.
Allerede i studieårene havde HN kontakt med Grundtvigs bannerfører og svigersøn, Peter Outzen Boisen (1815-62). Ifølge Jens Aarsbo (se litteraturlisten) brugte Boisen HN som musikalsk medarbejder ved udgivelsen af sine sangsamlinger og stiftede sammen med ham et sangkor, der medvirkede ved Grundtvigs foredrag om Nordens historie.
I 1849 havde Boisen udgivet Nye og gamle Viser af og for Danske Folk, samt melodibogen til samme. Sangbogen udkom i flere udgaver og blev snart en af de mest udbredte folkelige sangbøger langt op i århundredet.
Nutzhorn var således vel orienteret om samtidens folkelige sang og folkets historie – en viden, han kom til at øse af i rigt mål.
Højskolen i Rødding
Det var en vel forberedt Nutzhorn, der i 1862 forlod den grundtvigianske inderkreds og musiklivet i hovedstaden for at begive sig til den i 1844 oprettede højskole i Rødding. Her blev han ansat som lærer i sang og historie.
Omkring den tid blev også vennen, teologen og forstanderen, Ludvig Schrøder og dyrlægen, Rasmus Fenger ansat. Fra den første vinter skriver han i et brev til en søster, dateret juledag 1862: Jeg er flyttet ind i to Værelser på Sydsiden, og har indrettet mig omtrent som på Borchs Collegium. HN får hurtigt et godt forhold til elever og personale – især til den rare unge forvalter Østergård. Samme Forvalter kommer næsten hver anden Aften til mig, og er blevet mig en kær Ven _ _ _ der har skaffet mig Indpas i flere Elevers Hjerter. Der var selvfølgelig en sproglig barriere at overvinde, da han taler et rav sønderjysk Mål.
Den udvidede højskole i Askov
Efter det skæbnesvangre år 1864 opsagde alle tre stillingen i Rødding. Professor Christian Flor, der en kort overgang havde været forstander ved Rødding Højskole, og som nu var højskolens bestyrelsesformand, samarbejdede med Schrøder om oprettelsen af en ny højskole nord for Kongeåen, der nu var blevet grænsen mellem Nordslesvig og Danmark. Stedet blev landsbyen Askov, få kilometer nord for åen og nær byen Vejen. I Askov var der kun et par gårde omkring et gadekær, men også det hus, som blev købt og indrettet til højskole – nu Fengers Hus.
Askov Højskole startede i efteråret 1865 med Schrøder som forstander. Nutzhorn fortsatte som lærer til trods for, at faderen havde opfordret ham til at søge stillingen som organist ved Sorø kirke og som sanglærer ved akademiet efter Peter Heises afgang.
Sang- og historielæreren.
I Askov underviste han ikke alene i sang, men komponerede tillige en lang række melodier til tidens sange. Herom skrev en elev, Sofus Madsen Mygdal: Det er ganske ubestrideligt, at når Folkesangen lød så kraftigt og tusindstemmigt over det ganske Land, som den gjorde i 80´erne og 90´erne, så tager Forsangeren (HN) fra Askov sin store Part af Æren derfor.
Om Nutzhorns sangkompositioner skriver Kirsten Sass Bak, at HN skrev en lang række melodier, mest i let stiliseret marchstil, som lignede hinanden for meget til at kunne blive stående. I den nuværende Højskolesangbog er der da også kun bevaret én sang med Nutzhorn som komponist, nemlig Grundtvigs Fæderneland (Fædreneland) ved den bølgende Strand. Nutzhorn skrev melodien i 1863. Sangen blev året efter rundsendt til de sårede soldater på lazarettet i København, til trøst og opmuntring.
Nutzhorns sangundervisning, der omfattede både fælles- og korsang var utvivlsomt et stort aktiv for Askov højskole. Mange elevers udsagn vidner om den store glæde, de havde ved at opleve Nutzhorns sangtimer. Han beskrives som værende inspirerende, tålmodig og humoristisk. Man skal tænke på, at mange af de unge elever nok ikke var vant til at bruge sangstemmen, da fællessangen næppe endnu var almindelig i folkeskolen eller i hjemmene i den tids landsbysamfund.
Historieundervisningen indtog en fremtrædende plads i højskolens skemalægning. Schrøder tog sig af verdens- historien, medens Nutzhorn i starten varetog undervisningen i
Danmarks historie. Det siges, at han vandrede gennem landet med sine elever, for at de kunne bese de historiske steder.
Med tiden omfattede hans efterhånden daglige undervisning hele Nordens historie. Dertil holdt han en række foredrag over samme emne. Om disse skrev William Jacobsen i 1875 til enkedronning Caroline Amalie, at han aldrig havde hørt sådanne foredrag før. En sådan Forening af grundig Forskning, dybtgående Studier af Kilderne, møjsommelig Indsamling af mangfoldige Enkeltheder, levende Totalanskuelse og ganske fortrinlig Fremstillingsevne søger sin Mage.
Forstanderen for Højskolen, Ludvig Schrøder, var en dygtig og myndig administrator, der i løbet af ret få år gjorde Askov Højskole til en af landets mest betydningsfulde. I 1878 blev skolen således omdannet til Den udvidede Højskole, der modtog elever fra andre højskoler på 2-årige kurser af 6 måneders varighed i vinterhalvåret. Kurserne inddrog begge køn.
Medens Schrøder var barsk og temperamentsfuld, var Nutzhorn munter og ligevægtig. Det gjorde, at han havde let ved at omgås mennesker og skaffe sig mange venner blandt eleverne. Han formåede at udjævne disharmonier. Det hjem, han skabte sammen med hustruen, Ane Johanne Bertelsen, var gæstfrit og rummeligt.
Askov Højskole modtog jævnligt gæster fra ind- og udlandet. Den dynamiske og festlige Bjørnstjerne Bjørnson var en af dem. Schrøder lærte ham at kende første gang ved et møde i Kristiania i 1872. De blev gode venner, indtil Bjørnson brød med kristendommen.
I 1887 meldte han imidlertid pludselig sin ankomst til højskolen fra Paris. Han ankom den 12. november. Schrøder hentede ham ved toget i Lunderskov, hvorfra han ankom med hest og vogn.
Han blev modtaget med hornmusik, og koret sang hans nye slagsang, Takt, takt, pas på takten. Den sang havde han i forvejen sendt til Nutzhorn for at få sat melodi til – og det gjorde han med bravur. Det blev til tre herlige dage, som den 21-årige elev, Jeppe Aakjær mindedes med et: Nej, aldrig oplever jeg Mage til Dage.
HN var på intet tidspunkt politisk aktiv, i modsætning til forstanderen, der en overgang blev valgt til landstinget for partiet Venstre. Han tilhørte partiets moderate højrefløj, der i årene med de provisoriske love med tiden opnåede et udmærket samarbejde med Estrups Højre. Nutzhorn derimod var ubetinget tilhænger af svogeren Christen Bergs radikale, reformivrige og kompromisløse linje inden for samme parti.
Privatlivet
Nutzhorn blev gift i 1866 med omtalte Ane Johanne Bertelsen, der var gårdmandsdatter fra Koldingegnen. Det var det år, han erhvervede sig landejendommen Elmely (nu Spindegården), som han moderniserede, så der blev plads til 12-16 elever på kost og logi, indtil andre lærere med færre børn og bedre plads kunne tage over. Nutzhorn fik nemlig seks af slagsen.
HN havde 19. tdr. land til sin ejendom, som han selv drev. Der skulle brød på bordet til de mange børn. Han var også en dygtig og anerkendt biavler. Han opnåede at blive dommer ved landboforeningens biforsøg.
Højskolesangbogen
I kølvandet på de urolige tider omkring den første slesvigske krig 1848-50, og især efter nederlaget til Preussen-Østrig i 1864, opstod der et stigende behov for en folkelig sang, der kunne bidrage til højnelsen af den nationale selvbevidsthed og fællesskabsfølelse. Dertil bidrog højskolerne.
I 1860´erne udgav tre højskoler hver deres sangbog. Udvalget af sange var forskelligt og supplerede hinanden.
- Nordiske Fædrelandssange og Folkeviser blev udgivet af Testup Højskole.
- Sange for den kristelige Folkeskole blev udgivet af Vallekilde Højskole
- Historiske Sange blev udgivet af Askov Højskole i 1872. Her havde Nutzhorn og Schrøder samlet 245 numre. Askov-sangbogen udkom i tre oplag frem til 1886.
Det første forsøg på at udgive de tre bøger samlet, blev gjort i 1888. Først i 1894 udkom sangbogen: Sangbog udgivet af Foreninger for Højskoler og Landbrugsskoler med mere end 500 sange, hvoraf flertallet var skrevet af Grundtvig. Redaktørerne var C. Bågø, Grönvald-Nielsen og H. Nutzhorn.
Der var rift om den nye sangbog, der udkom i anden udgave allerede 2 år efter. På titelbladet stod der: Sangbog….ved Nutzhorn. Øvrige redaktørers navne var henvist til forordet.
HN var den første, der ordnede det allerede eksisterende, brogede melodimateriale og angav de enkelte sanges melodier, hvoraf han selv bidrog med hen ved 60.
I den ottende udgave af højskolesangbogen fra 1917 var antallet af melodier skrevet af HN faldet til 38. Godt halvdelen omfattede sange under klassifikationen 1. Familieliv og modersmål (5) og 2. Historiske sange (16).
I 1904 udgav han tillige det 19. århundredes erfaringer i et gedigent melodibind, hvori han også angav melodiernes oprindelse og første forekomst.
Ved 5. udgaves udgivelse i 1906, ophørte HN formelt med at være redaktør. Alligevel figurerede han som udgiver af noter helt frem til 1922. Hans navn var så fasttømret, at højskolesangbogen i folkemunde i årevis var gået under navnet: Nutzhorns Sangbog.
Nye toner
Inden da havde der længe været fremsat et krav om en tiltrængt fornyelse af melodirepertoiret, hvilket skete i og med 1922-udgaven. Det var højskolelæreren og sangkomponisten Thorvald Aagaard, der allerede i 1908 i Højskolebladet havde påpeget de alvorlige mangler ved melodistoffet i den da eksisterende udgave. Nu blev det pålagt ham at tage ansvaret for udarbejdelsen af en ny melodibog. Den inddrog for alvor komponister som Th. Laub, C. Nielsen, Oluf Ring og Aagaard selv.
Siden da har skiftende sangbogsudvalg og bestyrelser formået at forny repertoiret efter tidens krav, således at sangbogen fortsat er Danmarks mest brugte af alle sangbøger.
Sangkor og sangforeninger
Det var i første række den folkelige mandskorsang, der blomstrede op i 1840´erne, og som havde rod i universitets- miljøet, hvorfra dette mandsanliggende bredte sig til hånd- værkerkredse og siden hen til arbejderbevægelsen.
Ulfborg i Vestjylland skal have æren for oprettelsen af det første blandede folkelige kor. Det startede godt nok med et traditionelt mandskor i 1868. I 1873 kom kvinderne med. Nogle af disse kan have været elever på Askov højskole, hvor de kan være blevet fortrolige med korsangen under Nutzhorns inspirerende ledelse.
Korlederen i Ulfborg var M. K. Sand. Han var helt på det rene med, at der nu forestod et stort stykke arbejde med at omarbejde de tidligere indøvede sange for den nye 4-stemmige, blandede korbesætning. Ham skriver selv: Jeg fik et stort, men fornøjeligt Hjemmearbejde. Sand blev siden hen mangeårig formand for Den vestjyske Centralforening for blandet Kor.
Først i slutningen af 1880´erne bliver de blandede kor så almindelige, at behovet for at organisere sig melder sig. I tiåret 1892-1902 dannes fire centralforeninger i rækkefølgen: Den Vestjyske, Den Fynske, Den Sydøstjyske og Den Sydvest– sjællandske. Det var Nutzhorns store fortjeneste, at han efterhånden fik samlet foreningerne til en landsdækkende organisation. Hertil bidrog:
Sangfesterne i Kolding, Aarhus og Horsens
Kolding
Den 15.juni 1902 blev der afholdt et stort korstævne i Kolding, tilrettelagt af Heinrich Nutzhorn og Pastor Fr. B. Møller fra Rønninge Højskole. Der deltog over 500 sangere fra Fynske og Jyske Centralforeninger. Koncerten blev afviklet i Kolding Slotsruin med omkring 4000 tilhørere, der trodsede dagsregnen – og billetprisen på 35 øre.
På programmet var korværker komponeret af så kendte navne som Gade, Hartmann, Weyse, nordmanden Grieg og svenskeren Lindblad. Derudover figurerede en række mindre kendte komponister. Det blev til i alt 12 numre, der bar præg af den nationale romantik, der var på mode på den tid.
Nutzhorn dirigerede Det store Kor, der indledningsvis opførte Gades Morgensang af Elverskud. Også mindre lokale kor deltog med hver deres korleder.
Om aftenen fortsatte sangunderholdningen på etablissementet, Alhambra. Regnen var hørt op. Det vrimlede med mennesker – inde som ude. Man udbragte et leve for Sangens og Musikkens Helt, cand. Nutzhorn. Det blev et brag af en sangfest. På Alhambra mindedes man ikke nogensinde før at have set så mange Mennesker samlede til Fest deroppe.
Dagen efter drog trehundrede i Kolding tilbageværende kor- medlemmer på udflugt til Skamlingsbanken. Da var det blevet solskinsvejr.
Nutzhorn havde haft travlt op til dette stævne. Af hans kalender fra 1902 fremgår det, at han var til det første korstævnemøde i Kolding primo januar og marts. Primo maj var der møde med sangfestudvalget. Ultimo maj afholdtes sangprøver i Kolding. Samme dag havde han møde på Højskolehjemmet med alle komiteerne (bestyrelserne) for sangkorene. Derudover var der de mange prøver med eget kor (Askov/Vejen-koret) og korene fra den Sydøstjyske Centralforening (Kreds), hvis formand han var.
Stævnet i Kolding skulle blive starten på samarbejdet og sammenslutningen mellem det hastigt voksende antal sangforeninger for blandet kor over hele landet.
Nutzhorns visioner om at skabe en landsdækkende organisation blev fuldbyrdet ved afholdelsen af de næste to sangstævner, der for første gang medinddrog Den Vestsjællandske Central- forening.
Aarhus
I den sidste weekend i juni 1904 var Aarhus på den anden ende. Omkring 700 korsangere af begge køn invaderede byen, der havde store problemer med indkvarteringen.
Lørdag aften blev der afholdt koncert i byens domkirke under overværelse af prins Christian og prinsesse Alexandrine. Tre tusinde tilhørere fyldte kirken til randen. Begejstringen var overvældende.
Festen fortsatte dagen efter med folkekoncert i Dragonernes Ridehus, hvor mange gik forgæves på grund af den store tilslutning. Koret blev ledet af Nutzhorn. De fire central- sangforeninger sang også hver for sig. Varmen var så overvældende, at flere kvinder dånede og måtte bæres ud.
Om aftenen var der fest i Vennelystparken med sang af centralforeningers kor og afsluttende festfyrværkeri, der ikke stod tilbage for det i Tivoli, som det blev fremhævet i pressen.
Horsens
Der skulle herefter have været afholdt et sangstævne i Odense i 1906, men arrangementet gik i vasken. Nutzhorn fik planlagt et stævne i Horsens den 29. og 30. juni året efter. Det blev afholdt med lige så stor succes som de foregående. De fire centralforeninger var repræsenteret ved omkring 700 sangere, der var indkvarteret i byen og på landet.
Om lørdagen blev der sunget i to af byens kirker og om søndagen sang Det store Kor i Ridehuset. Ved den lejlighed introducerede Nutzhorn koret med følgende udsagn: Vi er næsten alle sammen Landboere, og man har spøgende kaldt os ”Træskosangere”, men jeg håber dog, at vi skal kunne præstere noget godt.
Danske Folkekor
De tre korstævner blev kulminationen på Nutzhorns utrættelige virke for folkekorsangens fremme. På centralforeningernes repræsentantskabsmøde afholdt i Fredericia, den 14. september 1907, afgav HN sin post som overdirigent og formand for foreningerne. Sammenslutningen af de fire centralforeninger blev hermed endelig fuldbyrdet. Navnet blev: De samvirkende Centralforeninger for blandet Kor i Danmark – fra 1919, Danske Folkekor. Først i 1948 kom Himmerland og Vendsyssel med.
Forinden havde HN proklameret, at vejen nu gik over Odense til landets hovedstad. Sådan skulle det gå med afholdelsen af store sangstævner i 1909 og 1912.
For første gang fik københavnerne lejlighed til at høre, hvad de folkelige sangkor (1200 sangere) fra provinsen kunne præstere.
Der blev sunget i Rådhushallen om lørdagen og i Kongens have og i Tivoli om søndagen.
I Tivoli stod folk som sild i en tønde og nød for sidste Gang de landlige Toner, der i disse Dage ved deres troskyldige og djærve Klang har slået bro, en fasttømret, sikker bro, mellem By og Land. – skrev Politiken.
Halvtreds år senere skete den knopskydning, der førte til dannelsen af Kor72.
I Askov fortsatte HN med sine mange andre gøremål, der fortsat omfattede sangundervisningen på højskolen. Han var tillige medlem af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse og medlem af udvalget for den Skandinaviske Sømandsmission i Calcutta. Han færdiggjorde sit videnskabelige arbejde omhandlende Den dansk lutherske Menigheds Salmesang efter reformationen, udgivet 1913-18.
HN var blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1894, og i 1912 til titulær professor.
Festen for Nutzhorn
Den 20. februar 1913 fyldte HN 80 år. Det blev en uforglemmelig festdag. Efter morgenvækningen med korsang, musik, taler og overrækkelsen af et væld af gaver, samledes sent på eftermiddagen 300 festdeltagere i højskolens Dagmarsal, hvor fødselaren af adskillige talere blev hyldet for sin enestående indsats i folkets tjeneste.
Et stort kor sammensat af korsangere med op til 30-års erfaring sang uddrag af Holberg-Kantaten fra 200-Aarsfesten i 1884. Festen sluttede med, at ægteparret Nutzhorn i charabanc blev trukket til deres hjem, Elmely, af højskolens elever.
Da rede den Herre alene
Nutzhorn døde 92 år gammel i sit hjem i Askov den 8. april 1925. Hans sidste år var øjensynligt præget af den fremskredne alder og en intellektuel svækkelse. Han blev passet og plejet til det sidste af sin 8 år yngre hustru. Om hans tilstand citerede en skribent fra en folkevise: Da rede den Herre alene.
I Højskolebladet udkom to nekrologer. Begge forfattere hylder Nutzhorn for hans vidtfavnende indsats i og uden for højskolens virkefelt. Han beskrives som værende Højskolens Førstemand på Sangens Område, indtil en ny Tid med ny Sang førte nye Kræfter ind i Højskolen.
Som historiefortæller bliver han prist for at være banebrydende
ved sin evne til at fordybe sig i stofområdet og til at formidle
det.
Skibelund Krat og Skibelundforeningen
I begyndelsen af 1860´erne var der ved højskolen i Rødding afholdt grundlovsmøder med stor tilslutning. Efter 1864 besluttede man at fortsætte disse nord for Kongeåen. Man udså sig en egnet plads få hundrede meter nord for åen, ved en høj i Skibelund Krat. Stedets ejer, Kristen Møllebygger, indvilligede i at afholde det første møde i 1865. Det gjorde han for egen regning, forudsat at Askov Højskoles nyudnævnte forstander, Ludvig Schrøder, ville tale og skaffe andre talere.
Nutzhorn blev bedt om at deltage og skrive en sang til lejligheden. Han kom, han talte og man sang bl.a. Grundtvigs Fædernelan! ved den bølgende strand med Nutzhorns melodi.
I 1869 blev HN medstifter af Skibelundforeningen, der blev oprettet med det formål at købe krattet og indrette pladsen permanent. Ved de efterfølgende talrige grundlovsfester bidrog han med mange historiske foredrag og med sit sangkor, sammensat af højskoleelever.
Gennem årene blev der rejst en række mindesmærker over mænd og kvinder, der havde gjort sig fortjent ved deres nationale og folkelige indsats.
Den 4. juni 1926, året efter Nutzhorns død, afholdt Den Syd- østjyske Kreds et koncert i Skibelund Krat. Mottoet for koncerten var: Gode nordiske Melodier til gode nordiske Tekster. Man sang blandt meget andet Nutzhorns, Jeg vil værge mit Land.
Ved den lejlighed afsløredes en mindesten over Nutzhorn – en tilhugget granitsten med indbygget lyre, navn, data og følgende påskrift: Kun Ord, som går i Sagn og Sang fra Mund til Mund i Folkevang, opholder Livet. Det vides ikke, hvem der har tegnet og hugget indskriften.
Det Nutzhornske Legat
I 1916 stiftede en kreds af venner H. Nutzhorns og Hustrus Guldbryllupslegat, som mange, der har gjort en særlig indsats for fremme af folkesangen, har nydt godt af. Nu er legatet nedlagt, da kassen er tom.
Publikationer af Nutzhorn
Hans hovedværk er Den dansk lutherske Menigheds Salmesang, dens Ord og Toner, I-II (Kbh.1913-18), som omhandler reformationstiden fra dennes begyndelse indtil Hans Thomissøns klassiske værk Den danske Psalmebog (Kbh. 1569)
Han udgav, foruden den omtalte lange række af sang- kompositioner tillige en række musikhistoriske afhandlinger i forskellige tidsskrifter: Hartmann, Weyse, Hans Matthisson-Hansen, en betydelig Orgelspiller, Pacius og Gade, Om Kæmpeviserne og deres Oprindelse. I år 1900, Melodisamling til den nye Salmebog, sammen med M.T. Bredsdorff.
Litteratur.
Der eksisterer ikke nogen samlet biografi om Heinrich Nutzhorn. De indhentede data stammer således fra mange kilder.
Jens Aarsbo: Heinrich Nutzhorn. En dansk Sangmester.
Højskolebladet den 20. februar 1903.
Jesper Thomassen: Danmarks Adels Aarbog 2003-05, Odense 2006, s639.
Hans Lund: Askov Højskole. 1865-1915. Gyldendahl, 1965.
Vejen Kommune. Lokalplan nr.131. For et område ved Askov Højskole.
Poul Bjerge: Højskolelærer Heinrich Nutzhorn, 1833 – 20. februar 1903.
Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, Kolding 1903.
Omhandler:
Brevet til søsteren. To elevberetninger fra Højskolebladet,
Omtale af Nutzhorn i Norsk högskoleblad 1901.
Norsk elevs beretning om opholdet på Askov Højskole.
Karl Bak: Højskolesangbogens historie. Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, 1977.
Thorvald Aagaard: Folkelig Sang. Højskolebladet den 4. september 1908.
Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. Statsradiofonien 1958.
Forlaget Fremad.
Gads Musikleksikon, København 2003, Højskolesangbøger.
Musik og Danskhed: Redigeret af Jens Henrik Koudal.
I denne, Kirsten Sass Bak: Fællessang og danskhed. Side 100.
Carl Reizels forlag, 2005.
Nutzhorns kalendere, udlånt fra Rigsarkivet.
Dansk Folkekors 100-års jubilæumsskrift 2002.
Danske Folkekors 25-års jubilæumsskrift 1927.
Artikler fra Højskolebladet 1900-1903 samt 1925.
Kolding Avis den. 9. juni 1902. Annoncering.
Kolding Folkeblad den 16. juni 1902. Referat.
Aarhus Stiftstidende, juni 1904. Referat.
Horsens folkeblad, 1.juli 1807. Referat.
Dagbladet Politiken, 9. og 10. juni 1912. Referat.
Program: Mindefesten i Skibelund. Haderslev Stiftstidende´s
Bogtrykkeri,
Oktober 2009
Kristen Hansen
Skørpingkoret